Ny rapport: Findes de tomme stole i Randers?

Børn og unges fravær i folkeskolen viser en bekymrende udvikling, hvor flere og flere stole står tomme i klasselokalerne. Over 75.000 elever i de danske folkeskoler har fravær i mere end 20 dage, men i Randers ser det anderledes ud.

(Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)

Tomme stole i folkeskolen kan ikke tale, men de kan give et billede af den voksende problematik. En ny rapport fra i morges ‘Skolens tomme stole’ udgivet udarbejdet af Børns Vilkår viser en bekymrende udvikling for børn og unges fravær i de danske folkeskoler. I Randers kan de dog ånde lettet op, da de ligger under landsgennemsnittet med deres fraværsprocent fra 0. til 9. klasse.

Positiv udvikling

Skolerne i Randers kommune gør en massiv indsats for at reducere elevfraværet gennem tæt samarbejde mellem skolen og forældrene. Hobrovejens Skole har gennemgået en særlig positiv udvikling for deres ulovlige fravær har siden 2014 gået fra 1,2% til 0,1%. Dette markante fald skyldes en målrettet ledelse med at bekæmpe fraværet med tæt kontakt med forældrene. Denne retningslinje følger Kristrup Skole også, der sætter forventningerne op til forældrene, og at de har pligt til at samarbejde med skolen om at nedbringe fravær.

Trivsel i fokus

Undersøgelsen slår fast at dårlig trivsel både ude og indenfor skolerammerne går i hånd med høj fraværsprocent. Her kan ustabile familieforhold, dårlig relation til lærerne og mobning skabe udeblivelse af elever i skolen. Her går Randers kommune også ind for at skabe god trivsel blandt folkeskoleelverne, hvor der er flere skoler med højere trivsel end landsgennemsnittet.

Assentoftskolen er én af disse skole med høj trivsel blandt eleverne i Randers kommune. Her nævner skoleleder Carsten F. Andersen, at det er svært at konkludere, hvad opskriften er, men de har fokus på at skabe en god relation og samarbejde med forældrene.

Undersøgelsen er udarbejdet af Børn Vilkår og Egmont Fonden, og du kan læse mere omkring rapporten og deres arbejde på www.børnsvilkår.dk og www.egmontfonden.dk