I den nye tildelingsmodel for Randers Kommunes skoler er der ikke sikret penge til supplerende danskundervisning af tosprogede elever. Det skaber ærgrelse hos lærerforeningen og skoleleder.
”Det er som om, at det ikke er in at være tosproget.” Det konstaterer Martin Hyldgaard Larsen, der er skoleleder på Nørrevangsskolen i Randers, efter byrådsmødet mandag d. 5. oktober.
Her blev en ny tildelingsmodel for midler til kommunens 19 folkeskoler vedtaget. Modellen har været to år undervejs og skal erstatte et gammelt system, som ingen af kommunens medarbejdere efterhånden kunne finde rundt i.
I tildelingsmodellen er der ikke afsat penge til supplerende danskundervisning (DSA) for tosprogede elever. Det vil sige, at der ikke er flere penge til danskundervisning af nyankommne elever, når de har været i landet i to år.
Der var ellers et forslag på byrådets bord fra SF om at øremærke 2,2 mio. kr. til DSA-undervisning. Men forslaget blev ikke en del af den endelige tildelingsmodel.
Bekymring hos Lærerforeningen
Det skaber udfordringer for Nørrevangsskolen, som forsat må finde pengene i egne lommer.
”Når man er tosproget, skal der bruges noget mere krudt på at forstå sproget og de enkelte ord. Det arbejder vi en del mere med, end man ville gøre i en etnisk dansk klasse,” siger Martin Hyldgaard Larsen.
Skolen har omkring 25 elever, der har behov for ekstra danskundervisning. Martin Hyldgaard Larsen fortæller, at man har valgt at give nyankommne elever danskundervisning så længe, der er behov for det:
”Det er vi da nødt til.”
De manglende midler skaber bekymring hos Randers Lærerforening:
”Det er et problem. Vi har mange elever, der har svært ved at indgå i den almindelige undervisning, fordi de ikke forstår sproget,” siger Martin Christensen, der er næstformand i foreningen.
Hos BUPL Østjylland mener man, at de enkelte skoler i kommunen er gode til at løfte integrationsopgaven, og at det derfor ikke skulle blive et problem. Organisationen har anbefalet, at man tilbageholder nogle midler, der vil kunne fordeles når integrationsopgaver opstår på de enkelte skoler.
Savner anerkendelse af tosprogethed.
Fordelingsmodellen er baseret på 48 parametre, som er fundet ud statistik om elevernes behov for at have brug for støtte.
På Nørrevangsskolen ærgrer Martin Hyldgaard Larsen sig over, at tosprogethed ikke er et af parametrene. Han mener, det medfører, at der er nogle sårbare elever, som ikke bliver hjulpet:
”Det er synligt for os, at når man har ondt i livet, så bliver skolegangen sværere. Og det kalder på noget ekstra hjælp. Vi synes helt bestemt, at det at være tosproget skal have noget særlig opmærksomhed.”
For Ann Søndergaard Pedersen, der er næstformand i BUPL Østjylland, fylder statistik også for meget i den nye model. Hun mener, at skolelederne i større grad skal inddrages når midlerne skal fordeles:
”Kompleksiteten blandt mennesker er større end statistik kan vise. Og det ved skolelederne.”
Martin Hyldgaard Larsen er ikke i tvivl om, at de nok skal lave god skole, uanset hvilken inddelingsmodel der bestemmer økonomien. Men han synes, prioriteringen er skæv:
”Hvis man kigger ned over modellen, vil man se, at det er de bedrestillede områder, der får pengene. Sådan ser det ud fra min stol.”